Sikkerchat.dk

Online 24/7

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet
Print

Så ved alle, hvor du er

Geolokation er det danske ord, der bruges for nettjenester, som giver dig mulighed for at vise andre på nettet, hvor du rent fysisk befinder dig. ”Places” eller ”Steder” på Facebook er det mest kendte eksempel på den slags tjenester.

Geolokation giver overordnet to muligheder:

  • At vise sine venner hvor man er.
    Eksempel: Jon skal på Roskilde festival. Han tjekker derfor ind på Facebook Places, så alle hans venner kan se, hvor han er.
  • At finde relevante steder i nærheden af hvor du befinder dig.
    Eksempel: Marianne er på ferie i Odense og har brug for at finde en frisør. Hun åbner Facebook Places og finder navnet på en frisørsalon i nærheden.


Om man synes det er interessant at bruge geolokationstjenester eller ej, afhænger af hvem man er. Sikkert er det, at geolokation vil være med til at påvirke den måde, vi er sammen på.

Fakta om geo-lokation:

  1. Geolokationstjenester kræver, at du aktivt melder dig til. Du bliver altså ikke automatisk lokaliseret på det lokale diskotek, med mindre du har sagt ja til at blive lokaliseret af andre.
  2. Hvis du bruger Facebook og ikke har privatlivsindstillinger, kan hele verden kan se, hvor du befinder dig, når du tjekker ind.
  3. Du kan godt sætte dine indstillinger sådan, at når dine venner tagger dig (på billeder eller steder), bliver det først synligt for andre, når du har godkendt det.
  4. Tjenesterne kan sende reklamer fra for eksempel restauranter i nærheden, så dine data vil blive brugt til at målrette reklamer til dig lige dét sted, du befinder dig.
  5. Visse geolokationstjenester kan bruges af forældre til konstant at kunne kontrollere, hvor deres børn befinder sig.

 

Billede