Sikkerchat.dk

Mobbefrit net!

Det Kriminalpræventive Råd Red Barnet
Print

Mobning på mobilen

Mange børn og unge sms´er med venner, når de vil snakke. Og fordi mobilen er en del af den måde vi taler med hinanden på, så bliver den desværre også brugt til at mobbe på. Her er et par eksempler på, hvordan nogle børn og unge bliver mobbet via mobilen:

Hadebeskeder
...er som regel er meget hårdere i sproget, end hvis man snakker med nogen ansigt til ansigt. Nogle gange kan mobning på mobilen være, at man bliver oversvømmet med den slags dumme sms’er. På Sikkerchat.dk har vi snakket med nogle drenge og piger, der har fået over 1.000 grove sms’er på bare én uge. Det er en meget hård oplevelse, som det tager lang tid at komme sig over.

Sms-hviske-mobbe

...er, at man slet ikke får nogen sms’er, samtidig med at man kan fornemme, at de andre i klassen holder noget hemmeligt for en. Måske rundsender en person en besked til de fleste fra klassen med en tekst, der bagtaler en klassekammerat. Man kalder det også for at sms-hviske-mobbe.

Hvad er der særligt ved drilleri og mobning online:

• Den det går ud over, har aldrig fred - det kan ske, mens man ligger i sin seng
• Det er lettere at skrive en led sms, end at sige lede ting ansigt til ansigt
• Man kan ikke altid finde ud af, hvem der står bag
• Det er tit usynligt for andre

Billede
SMART reglerne

  • Sæt grænsen
  • Mød ikke en net-ven alene
  • Anmeld ulovligheder og snyd
  • Respektér andre
  • Tal med en du stoler på